Den 30. marts tog vi til Simpsons Gap lidt uden for Alice Springs. Vi skulle have taget et gruppe foto hvor vi all lå i en pyramide. Det blev rigtig godt; vi havde også et slogan printed på "Tony, are we there yet?" Tony var vores buschaffør.
Og så var der en smule vand som vi ikke kunne holde os fra, og vi "klatrede" også op på kanterne(kan ikke huske havd de hedder).
På vejen tilbage var der et stort træ som vi kravlede op i, det tog dog lidt længere tid at komme ned så mens jeg ventede brugte jeg tiden på at udforske livet som en koala. :)
Derefter tog vi til Stanley's Chasm, som var ret spectarkulært!
Bagefter tog vi til The School of the Air, hvor vi først så en video og så viste de os også "klasseværelset".
Det var meget interesant og vi havde mange spørgsmål. Næsten alle købte en bog så vi kunne støtte en meget vigtig skole. Så vi købte faktisk en bog til deres bibliotek, vi skrev en lille besked til den heldige skoleelev som fik bogen.
Når eleverne starter i skole modtager de pc, printer, scanner, bøger og en masse andet til en værdi af 6.000 dollars(30.000kr.), når de afslutter skolen leverer de det tilbage så en anden elev derefter kan have det.Det her er et klasseværelse som rummer hunredvis af elever...
Dagen efter tog vi til Tennant Creek, egentlig var det bare en dag fuld af kørsel, hvilket vi også nøde.Vi havde lunch i Aileron, hvor de havde en 40 årrig ørn, som brækkede sine vinger da den var 5 år gammel.
Eftermiddagsstoppet var Wyecliff Vell, et sted hvor de har "set" flest UFOer og andre aliens i verden. Indenfor var hele væggen klistret ind i avisartikler om alle deUFOer og andre flyvende tellerkner og aliens.
Før vi ankom til Tennat Creek stoppede vi at Devil's Marbles, som er en del store runde sten på det samme sted.Ok selvfølgelig skulle vi også bestige dem!
Endnu en lang dag i bussen, men vi så en masse film, snakkede sammen, spillede kort og hvad ellels vi kunne finde på. Lige pludselig holde vi ind til siden, Tony går ud og kigger på motoren, tager sin kedeldragt på og går så til motoren igen, og så går den i stå... Vi havde ikke telefon signal...
Rotarianerne siger vi alle sammen bliver nødt til at gå uden for da bussen er gået i stykker, indenlænge vil den blive 50*C varmt i bussen, "Vi bliver nok også nødt til at sætte vores tælte op for skygge", siger de. Derefter satte de advarselstrekanter op på vejen, og vi bliver alle en smule nevøse da vi kan se den er gruelig glat.
Det er jo ikke hver dag man er ude i outback'en og bussen går i stykker, så det skal der jo tages billeder af, og jeg holdte en af trekanterne op.
Og hvad siger de så???? APRILSNAR!!!!!!!!!!!!!!! Hahaha :)
Tilbage i bussen sidder vi alle og griner af os selv, det var underliget at jeg hoppede på den , fordi aftenen før tænkte jeg;"Gad vide om de har aprilsnarer her?" Og så dagen efter hopper jeg i med begge ben! :)
Dagen efter kører vi igen i mange timer, og igen holder vi ind til siden, og vi tænker "SUCK IT UP, lad os komme videre!" Der var ingen signal!
Men den her gang var den god nok, bussen var i stykker, så Tony tog tilbage til en lille by ca 60 km derfra, nogle flinke mennesker tilbød ham et lift. Vi ventede ca 4 timer på at han kom tilbage, vi spillede kort, skrev dagbøger, talte dækkene på lastbilerne som kørte forbi, snakkede og sov i skyggen på vores madrasser ved siden af vejen, af og til folk stoppede og spurte om vi var OK, et par truckere gav os Cola og KOLDT vand. Før vi kørte videre spiste vi aftensmad ved vejen.
Vi ankom i Charters Towers kl 10 den aften og vi gad ikke sætte vores tælte op, så vi lagde dem bare på jorden og sov under stjernerne :)
Dagen efter satte vi kurs mod Airley Beach. Vores lunch stop var i Townsville, som var det nordligste vi kom. Vi fandt verdenst sejeste legeplads -med vandt, og vi kunne ikke holde os tilbage, hele vores barndom har vi misset ud af denne legeplads så vi gik og løb rundt og havde det sjovt i bladt all de små børn. Haha
Men vi blev nødt til at skifte vores tøj da vi ikke fik lov til at komme tilbage på bussen med vådt tøj.
Kort tid efter ankom vi til vores campingplads. Vi satte vores tælte op og ville gå hen og tjekke poolen ud, drengene kom lidt efter og hoppede i; jeg endte op med at komme i vandt også, men jeg blev skuppet i af dem, så jeg havde endnu mere vådt tøj, og det var rigtig fugtigt så der var ikke noget der ville tøre natten over.
Dagen efter gik en stor drøm i opfyldelse i virkelig hed for mange af os da Great Barrier Reef kaldte. Vi skulle med en båd ud til en platform på revet. Vi sejlede i ca 2 timer omgivet a mange smukke øer og verden's bedste strande. Whitehaven Beach var en af dem den er en af verdens 10 bedste strande, sandet der skulle være krid hvidt og fint. https://www.google.com.au/search?q=whitehaven+beach&hl=en&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=712mT9vGCKSiiAeJ4uioAw&sqi=2&ved=0CGwQsAQ&biw=1143&bih=573
Vi endelig ankom til platformen, hvor vi skulle tilbringe vores dag.
Det her er Camilla, hun er fra Amager, KBH, tror jeg. :)
Vi kunne ikke komme hurtigt nok ud i vandet. Da vi endelig kom i var det som at være i en anden verden, alt var stille og roligt og flød afsted i sit eget langsomme, afslappede tempo, når vi så en gang i mellem kiggede oven vande så vi flok hesse rundt for at være sikker på at få et lille glimt af al ting. Efter ca. ti mins snorkling så vi en skilpade, den var temmelig stor, og det var lidt underligt at den var lige ved siden af os og der var ikke engang en tv-skærm eller glasvæg imellem os.
På vejen tilbage med båden sad vi alle og dasede hed og tog en lille nanny-nap(morfar).
Ja det var så anden uge af safari, den tredje del kommer senere.
Ha' det godt!
Karina
