2 uger siden jeg sidt har skrevet til jer, men tiden flyver så stærkt. Det er på en måde skræmmende, jeg har nu været her i mere end to måneder, det føles som ingen tid; jeg laver noget og oplever nye ting hver dag, og jeg har endnu ikke haft hjemve, så som I kan se, jeg har det rigitg godt.
De sidste to uger i vores emneuger i skolen var ikke vildt spændende, men der var dog highlights indimellem, fx vores Fine Dining hos William Angless(en 5-stjernet kokkeskole), det var virkelig god mad vi fik der. :) Og vi kunne bære vores eget tøj i stedet for skoleuniform.
Vi havde Mercy Day fredag d. 16. meningen med det er, at vi skal tænke på alle dem, som ikke har så meget som vi har. Vi skulle også indsamle penge, vi havde en masse små boder og konkurencer, hvor vi kunne købe ting, og på den måde insamle penge til velgørenhed. Det var en rigtig dejlig og sjov dag, og vejret var skønt.
I den sidste uge vi havde city expirience, jeg avde glædet mig en del til det, men det var ikke så spændende som jeg håbede, men der var en rigtig god dag, det var mandag hvor vi var i The Old Melbourne Goal(udtales Jail). Vi deltog i et lille skuespil, som forestille en retsag af den første kvinde, der blev dømt til døden via hængning. Vi fik en rundvisning i det gamle fængsel, det var her, hvor alle hængningerne og torturierne foregik, der var rigtig klamt og koldt der inde. Der var to rigtig gode ting den dag, den ene var, at vi var inde i et andet fængsel og oplevede hvordan de var at blive låst inde i en meget lille, men lugtende celle mede 13 ander personer. Og det er ikke særlig rart! Men siden det ikke var virkeligt, var det en smule sjovt. Den anden ting var, at vejret var fantastisk 29 grader og ikke en sky på himlen. Tror jeg fik drukket tre flasker vand i løbet af den skoledag, hvilket ikke sker så tit for mit vedkommende.
Søndag den 18. tog Mry og jeg til Bendigo med hendes svigersøster og niece, vi ville se en brudekjoleudstilling, som kom hele vejen fra London og det eneste sted i Australien den kom var Bendigo, som er en relativ lille by(dog ikke efter min mening). Men det var meget spændende at høre historin om brudekjolen, og det var morsomt at se hvordan moden har andret sig, da hver kjole hver især var meget moderne, men på hver sin tid.
Mandag den 19. havde jeg 6 veninder over til en dansk middag, jeg havde lavet frikadeller, bøf(jeg glemte dog løgene), flødekartofler, råkost, en blandet salat og Bedstemors lagkage til dessert. Heldigvis hjalp min værtsmor mig :) Og pigerne elskede maden, så jeg var temmelig glad, -men udmattet den dag.
I fredags var jeg i biografen, det er dog meget normalt, men det var første gang jeg har set en film på Gold Class, jeg havde nærmest en hel sofa for migselv, og vi havde tjenere, så vi kunne bestille lige hvad vi ville have fra meuen, og sige til dem, at vi ville have det fx en time inde i filmen.
Søndag var jeg til The Royal Melbourne Show, et dyreskue for de professionelle farmere fra landet i Victoria. Tjek: www.royalshow.com.au. Det er kæmpe stort og meget dyrt. Men endnu en dejlig oplevelse og vejret var endnu en gang fantastisk.
I dag har jeg været i Daylesford med nogle andre veninder, da vi kom regnede det, men vejret blev heldigvis bedre, der var ikke så meget at se, men vi havde det sjovt afligevel.
Jeg rener med at jeg jer skriver til jer i enden af mine to ugers ferie. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar